Hvalpen
Indtil hvalpen er udvokset bør man undlade at skifte foder for meget, da de helst ikke skal komme i kontakt med alt for mange ingredienser på samme tid. Ét tørfoder mærke vil allerede indeholde rigtig mange forskellige ingredienser på én gang.
Hvalpes immunsystem er ikke helt udviklet endnu, og derfor vil immunsystemet først skulle lære, at alle de her forskellige ingredienser faktisk er mad og, at de skal have lov til at blive optaget hos hunden og dermed ikke skal bekæmpes. Tilbyder man sin hvalp en masse forskellige ingredienser hele tiden, vil det sandsynligvis kunne ske, at immunsystemet bliver overbelastet, hvilket vil lede til intolerance, som kan resultere i allergi overfor nogle af disse ingredienser.
Som tommelfingerregel anbefaler vi hos TROFAST, at hvalpe så vidt muligt bør holde sig til én proteinkilde om ugen, så kroppen har mulighed for at vende sig til den, inden man skifter til en ny. Dette er naturligvis noget vi tager højde for i vores TROFAST boks, hvor du indtil din hvalp er 1 år gammel modtager Pup’Trofast boksen med én og samme proteinkilde i alle snacks og godbidder pr. boks. Vi passer på din hvalp!
Må jeg skifte foder til min hund?
Stik imod den generelle opfattelse, så anbefaler HundefoderNørden faktisk, at man skifter sin hunds foder i ny og næ - forudsat at man har en voksen og sund hund. Langt de fleste hunde vil tåle disse foderskift rigtig fint. De vil trives godt på det. Der er dog få hunde, der har så sart en mave, at de ikke kan tåle det.
Ældre hunde, som tidligere har haft udfordringer med tynd mave, men hvor man har fundet et godt foder, bør dog blive på det gode foder, som har den bedste effekt for denne hund.
Det er godt at skifte foder, fordi al foder ikke er formuleret ens - de fleste producenter har deres særlige signatur i forhold til nogle ekstra ingredienser, som måske ikke er essentielle, men som sagtens kan have en sundhedsfremmende effekt. Derfor vil jævne foderskift kunne medvirke til, at hunden bliver forsynet med et bredere spektrum af næringsstoffer.
Det ses ofte, at hunde som er blevet fodret med det samme foder over en lang årrække, og har haft det fint på denne præmis, pludselig kan begynde at udvikle en overfølsomhed overfor dette foder. Så viser det sig, at de måske har reageret på en bestemt ingrediens i dette foder, som måske kan være oksekød eller kyllingekød. Dette er noget man kan forebygge, hvis man skifter fode i ny og næ.
HundefoderNørdens guldkorn
HundefoderNørden giver os herunder sine nørdede guldkorn. Og hvis du vil have det omsat til forståelige og konkrete redskaber haha, så er det på vej som en VidensPakke. Tilmeld dig TROFAST post, hvor du får direkte besked, når VidensPakken er klar.
Din hvalp må hverken få for lidt eller for meget calcium!
- Undlad at give et calciumtilskud ovenpå dens almindelige foderration.
- Din hvalp har brug for D-vitamin for at kunne optage calcium (dette er især vigtigt for dig, der fodrer med hjemmelavet (råt eller tilberedt) foder.
Hvalpe kan ikke tåle lige så store mængder af A-vitamin som voksne hunde.
- Pas på med at bruge lever som godbidder, da disse indeholder store mængder A-vitamin.
En hvalp må ikke være tyk! Hvis den er tyk, har den fået for meget foder og risikerer derfor at vokse for hurtigt. Dette vil kunne resultere i unormal knoglevækst.
Din hvalp har brug for fedtsyren DHA! DHA er vigtig for en normal hjerneudvikling.
- DHA findes hovedsageligt i fiske- og algeolie!
- DHA er en omega-3 fedtsyre, som nemt bliver harsk og fører til dannelsen af frie radikaler. Beskyt de skrøbelige fedtsyrer mod lys, varme og ilt og giv din hvalp lidt ekstra antioxidanter for at uskadeliggøre de frie radikaler.
- Naturlige antioxidanter findes bl.a. i farvestofferne i frugt og grønt – jo mere farverigt des bedre (vær dog obs på, at nogle grøntsager og frugt kan være giftige).
Husk også hvalpens tarmbakterier, når du fodrer din hund – de skal nemlig også have mad i form af
præbiotika (fibre). En sund tarm er en forudsætning for en sund hvalp. Vigtigere end mængden af proteiner i hvalpens foder er kvaliteten af disse. Jo bedre hvalpen kan udnytte proteinerne, des færre affaldsstoffer skal den udskille og des mindre stresses organismen.
Som tommelfingerregel skal hvalpen først skiftes over til voksenfoder, når den er fuldvoksen. Når du giver din hvalp mange godbidder (som ikke er dens fuldfoder, og som ikke er behovsdækkende og balancerede i sig selv), skal du eventuelt ændre på hvalpens foderration. Ellers risikerer du, at det samlede calcium-indhold i hvalpens daglige fodermængde bliver for lille. Dette kan føre til vækstforstyrrelser. Husk at tilbyde din hvalp ekstra vand, når det er varmt udenfor, hvalpen leger eller er til træning.